• min afsked

    Begravelse

Begravelse

Begravelser med omhu og omsorg

Ved en begravelse afholdes højtideligheden først i en kirke eller i et kapel. Dernæst bæres kisten ud til
graven, hvor den sænkes i jorden. Jeg vil være behjælpelig hele vejen, så I får den smukkeste afsked
med jeres kære. Ved begravelsen får pårørende mulighed for at sige det sidste farvel. Det er her, at
venner, familie og bekendte mødes for at mindes den afdøde. Er afdøde ikke medlem af folkekirken, vil
der være mulighed for at afholde en borgerlig ceremoni. 

Ønskes der i stedet en bisættelse, eller er der tvivl om forskellen på begravelse og bisættelse, så læs
gerne om bisættelser her.

Sådan forløber en begravelse

En begravelse er en hård oplevelse for de pårørende på trods af de tiltag, som bliver benyttet i kirken eller kapellet for at gøre det så smukt som overhovedet muligt. Indledningsvis vil der bliver spillet et stykke musik, hvor de pårørende her får mulighed for at forsøge at falde til ro og samle tankerne.

For at starte begravelsen i fællesskab, vil der bliver sunget en salme, der er specifikt udvalgt til begravelsen. Begravelsen vil så påbegyndes ordentligt ved en velkomst fra præsten, som først vil samle alle til en bøn og efterfølgende læse op fra Bibelen. Anden salme bliver efterfulgt af en tale, som præsten vil læse højt.

Hos Min Afsked vil vi gerne hjælpe jer som pårørende på bedst mulig vis, og det betyder også, at vi også gerne vil hjælpe med talen, hvis dette ønskes af jer. Vi vil sørge for, at talen bliver en så god en afspejling af afdøde som muligt, og det er vigtigt for os, at den bliver lavet ud fra pårørende ønske, så de i sidste ende også er tilfredse med den. På den måde er pårørende sikret, at der bliver sagt farvel på en smuk og behagelig måde.

Hvis pårørende er interesseret i selv at udføre taler under begravelsen, vil vi hos Min Afsked også være behjælpelig med dette og samtidig sørge for, at præsten er informeret om pårørendes ønske om afvikling af begravelsen.

Begravelsen i kirken vil afslutningsvis ende med en salme efter talen eller talerne, og her vil kisten efterfølgende blive båret ud til gravstedet, hvor kisten sænkes i graven. Ved gravstedet vil der blive bedt en bøn efterfulgt af jordpåkastelse, hvor præsten kaster jord på kisten tre gange. Til sidst vil der blive bedt fadervor og sunget en sidste salme.


Hvad hjælper bedemanden med?

Som bedemand hjælper vi dig med alt det praktiske, så I kan få præcis den begravelse, som I ønsker for jeres kære. Alt hvad jeg tilbyder, kan tilpasses efter jeres ønsker, hvis der eksempelvis er noget, som I ønsker at drøfte eller håndtere selv. Min Afsked værner meget om omsorg, og tilbyder at følge jer hele vejen igennem jeres forløb. Vi klarer alt fra anmeldelse af dødsfald til
rustvognskørsel. Hvis det ønskes, deltager jeg også gerne i ceremonien og sørger for at, I føler jer i trygge hænder gennem forløbet.

Muligheder

MIN SIDSTE VILJE

Vi efterlader vores pårørende i sorg, når vi går bort.

Det er en svær situation at være i for dem, og det er ikke rart at skulle tage afgørende beslutninger på dine vegne. Alle de praktiske ting kan hurtigt være uoverskuelige. Derfor anbefaler jeg, at man udfylder Min Sidste Vilje. Så vores nærmeste kan fokusere på sorgen og ikke det praktiske. Vi skal tage stilling til mange ting. Vi – eller vores pårørende – skal ikke blot tage stilling til spørgsmål om begravelse eller bisættelse samt detaljer for ceremonien. Min erfaring er, at jo mere man har bestemt og valgt på forhånd, jo mere hjælper vi vores pårørende i den svære situation. Min Sidste Vilje er en hjælp til de pårørende.

Kontakt

Else Louise Mikkelsen

+45 26 44 02 41

Else@minafsked.dk

Butikker

V. Else Louise Mikkelsen

Butik Aalborg | Vesterbro 39 | 9000 Aalborg

Butik Nørresundby | Skrågade 4, st. | 9400 Nørresundby