Den sidste afsked
Dødsbo – hvad gør man?
Et par uger efter et dødsfald, vil boets kontaktperson modtage en henvendelse fra skifteretten i den retskreds, hvor afdøde havde fast bopæl.
Boets kontaktperson er oftest udpeget og anmeldt af bedemanden.
Skifteretten vil have både et juridisk og et økonomisk overblik, og dette skal boets kontaktperson helst kunne afgive over for skifteretten.
Det juridiske overblik er nødvendigt for at kunne fastslå de arvemæssige forhold. Det økonomiske overblik er nødvendigt for at kunne udpege de skifteformer, der er mulige.
Arveretten er fastsat i arveloven og i et testamente, hvis afdøde havde lavet et. Det at være arving medfører, at man både har pligt til at blive hørt og har stemmeret om, hvad der skal ske i boet, hvis man vedgår arv og gæld. Det at vedgå arv og gæld hænger tæt sammen med boets økonomiske forhold. Der er derfor forskellige skifteformer, som arvingerne kan vælge imellem. Det er i sidste ende skifteretten, der bestemmer, hvordan boet skal behandles.
I boer, hvor formuen er under kr. 40-45.000 sluttes behandlingen med, at den, der betaler for begravelsen får ret til at hæve afdødes midler. Det er underordnet hvad begravelsen kostede, og der bliver ingen arv eller betaling til afdødes kreditorer.
I boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle, har ægtefællen flere muligheder. Der kan vælges mellem at anvende en særlig skiftefordel, hvorefter ægtefællen kan udtage en formue på op til kr. 750.000 inklusive pensioner og ens egen formue.
Hvis formuen efter afdøde er større, kan den efterlevende ægtefælle vælge at vente med at skifte. Dette kaldes uskiftet bo og er en nem, men nogle gange også lidt dyr løsning, idet man kan komme til at betale for meget i skat. Er der ingen skat ved afdøde, kan et uskiftet bo være en fordel.
I andre tilfælde kan ægtefællen vælge at foretage et privat skifte, hvilket er den mest anvendte skifte-form. Et privat skifte betyder, at boet efter afdødes gøres op og at arven fordeles efter arvelovens regler og et eventuelt testamente.
Afdødes aktiver sælges eller udloddes som en del af arven, og arvingerne beregner selv boafgiften, også populært kaldet arveafgiften.
Hvis arvingerne er usikre på, om der er overskud i boet efter afdøde, eller der er usikkerhed om arve-forholdene og om arvingerne kan blive enige, kan enhver arving under hele skiftetiden anmode om behandling af boet ved en autoriseret bobestyrer.
Et bobestyrerbo behandles af bobestyreren og ikke af arvingerne.
Der er forskellige opgaver, der skal laves, mens boet er under behandling.
Der skal indrykkes en annonce i Statstidende om, at eventuelle kreditorer skal opgøre og anmelde deres krav inden 8 uger efter annoncens indrykningsdato.
Der skal indsendes en åbningsstatus til skattestyrelsen og skifteretten inden 6 måneder efter dødsfaldet og endelig skal der indsendes en boopgørelse med et års dagen som seneste opgørelsesdag.
Boopgørelsen skal være afleveret i skifteretten og indsendt til skattestyrelsen senest 15 måneder efter dødsdagen.
Mange arvinger vælger at få hjælp til dødsbobehandlingen ved antage en advokat til at klare ekspeditionen af dødsboet og lave opgørelserne.
Udgiften til advokat vil være en såkaldt boudgift, hvorefter boet kan trække udgiften fra, før der beregnes boafgift til staten
Af Jens Axel Kruchov, advokat og partner, STORM Advokatfirma