Din bedemand i Silkeborg og omegn
Min Afsked er en gruppe af bedemænd i Silkeborg og omegn, der hver dag gør vores ypperste for at vejlede pårørende i planlægningen af en smuk begravelse eller bisættelse i en tid, der kan synes uoverskuelig og svær at komme igennem. Vi ved, fra vores professionelle virke såvel som fra vores personlige oplevelser, hvor svært det kan være at få taget det første skridt på vejen mod planlægningen af en afskedsceremoni. Ikke desto mindre er dette en tid, hvor der er mulighed for at få sagt det sidste farvel, og hvor familien kan samles og være der for hinanden. Vi har flere års erfaring med at planlægge smukke bisættelser og begravelser i Silkeborg og omegn, og vi sidder klar til at tage samtalen om, hvorledes I som pårørende ønsker, at den sidste afsked skal være.
En mindeværdig afsked
Hos Min Afsked bestræber vi os på at være der for alle, der ønsker vejledning til planlægningen af en afskedsceremoni. Derfor tilbyder vi udover planlægning af begravelse og bisættelse i Silkeborg og omegn også planlægning af borgerlige ceremonier såvel som askespredning over hav. Livet er unikt, og det mener vi, at en afskedsceremoni også bør være. Vi ved, at forskellige familier og pårørende naturligvis har forskellige præferencer, og af denne grund er de pårørende mere end velkomne til at kontakte os for at høre nærmere om mulighederne. Vi er i alle tilfælde klar til at tage samtalen om, hvorledes en smuk og unik afskedsceremoni kan afholdes.