Tøj til begravelse
Tøj til begravelse – hvad skal I tænke over for afdøde og gæster?
Når I står midt i at arrangere en begravelse eller bisættelse, er der mange ting, der skal tages stilling til. En af dem er valget af tøj til begravelse – både hvilket tøj den afdøde skal have på i kisten, og hvad I som gæster kan vælge at tage på.
Det handler i bund og grund om at vise respekt og ære for den, I har mistet, men det kan også være en smuk måde at afspejle den afdødes personlighed og det liv, han eller hun har levet.
Tøj til den afdøde
Valget af begravelse tøj til jeres kære er en vigtig og meget personlig beslutning. I dag er der ingen faste regler for ligklæder, og det giver jer frihed til at vælge noget, der føles helt rigtigt. Måske skal det være det fineste sæt tøj – en kjole eller et jakkesæt – eller noget mere nært, som den afdødes yndlingsnattøj, hyggetøj eller et sæt fra hverdagen. Det vigtigste er, at tøjet afspejler den person, I siger farvel til.
Husk, at tøjet skal være klar, inden den afdøde bliver lagt i kisten, da det er svært at ændre bagefter. Hvis dødsfaldet sker på plejehjem eller hospice, er det ofte personalet, der hjælper med at klæde afdøde på. Sker det i hjemmet eller på hospitalet, er det typisk bedemanden, der tager sig af det, og derfor er det en god idé at medbringe tøjet, når I mødes med bedemanden førstegang.
I kan også lægge et klæde, et yndlingstæppe eller en dyne over afdøde. Det skaber en følelse af varme og omsorg og kan være en smuk, personlig gestus. Hos Min Afsked har vi et enkelt, smukt klæde, som matcher kistens inderbeklædning – spørg gerne bedemanden, hvis I vil vide mere.
Mange vælger også at lægge små, personlige genstande i kisten. Det kan være noget, som betød meget for afdøde – et fotografi, en blomst, et brev eller en lille ting, som føles rigtigt at give med “til den anden side”. Husk dog, at genstandene skal være forgængelige. Bedemanden kan altid vejlede jer, hvis I er i tvivl om, hvad der må lægges i kisten.
Påklædning til begravelse – hvad kan gæster tage på?
Som gæster til en begravelse eller bisættelse vælger de fleste at klæde sig i mørke, afdæmpede farver – sort, mørkeblå eller grå – for at vise respekt for afdøde og familien. Det behøver dog ikke at være helt sort. Hvis afdøde var en farverig person, vælger nogle familier at opfordre gæster til at bære mere farverigt tøj, for at afspejle glæden ved livet frem for sorgen.
Det vigtigste er, at tøjet er pænt og neutralt, uden at tage for meget opmærksomhed. Er I i tvivl om, hvad I skal tage på, kan I altid spørge familien, om der er særlige ønsker til påklædning begravelse.
Et sidste råd
Når I vælger tøj til begravelse, både for den afdøde og jer selv, handler det om at ære og respektere den, I har mistet. Det behøver ikke være styret af faste regler – det vigtigste er, at det føles rigtigt for jer og afspejler den person, I tager afsked med.