Bedemandens arbejde
Begravelseshjælp

Begravelseshjælp
Når du mister et menneske, du elsker, kan det føles, som om verden står stille. Sorgen fylder det hele – og samtidig skal der tages stilling til praktiske ting, som kan virke uoverskuelige (find vores huskeliste ved dødsfald her). Et af de spørgsmål, der ofte melder sig hurtigt, er: Hvordan skal vi få råd til det hele?
Hos Min Afsked ønsker vi, at du ikke står alene med den bekymring. Derfor sørger vi altid for at søge al den begravelseshjælp, du har ret til. Vi tager hånd om det hele – fra blanketter til kontakt med Udbetaling Danmark osv. – så du kan fokusere på det vigtigste: at tage afsked på en værdig og kærlig måde.
Du kan også her få et overblik over vores priser, så du ved, hvad du kan forvente.
Hvad er begravelseshjælp?
Begravelseshjælp er økonomisk støtte fra det offentlige, som kan være med til at dække udgifterne til begravelse eller bisættelse. Støtten udbetales via Udbetaling Danmark, og beløbet afhænger af afdødes alder, familieforhold og formue.
Hvor meget kan man få?
Beløbet varierer.
- Er afdøde over 18 år og havde en lille formue, kan hjælpen være op til 12.950 kr. Er formuen højere, bliver beløbet mindre.
- Er afdøde født før 1. april 1957, får i fast et minimumsbeløb på 1050 kr.
- Er afdøde et barn under 18 år gives der en særlig støtte på 10800 kr. så ingen står uden hjælp i den sværeste tid.
Hvad betyder det, at hjælpen afhænger af formue?
Når man taler om formue i forbindelse med begravelseshjælp, handler det om afdødes økonomiske midler – ikke dine. Det kan være indestående i banken, værdipapirer, kontanter, ejendomsværdi eller andre aktiver.
- Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes hjælpen, hvis den samlede formue er over 43.300 kr. i 2025 og bortfalder helt, hvis formuen er over 56.250 kr.
- Hvis der ikke er børn eller ægtefælle, er grænsen lavere: Hjælpen nedsættes, hvis formuen overstiger 21.700 kr., og bortfalder helt over 34.650 kr.
Det vigtigste er, at du ikke behøver holde styr på tallene – vi søger det hele for dig.
Vi klarer ansøgningen for dig
Hos Min Afsked tager vi hånd om ansøgningen til Udbetaling Danmark. Du skal ikke bekymre dig om regler, tidsfrister eller digitale systemer – vi sørger for, at ansøgningen bliver sendt korrekt, så du får den støtte, du har ret til.
Når ansøgningen er sendt, vil du modtage dokumenter fra skifteretten. Eksempelvis papir om afdødes bo – altså hvem der arver, og hvordan værdier og gæld skal opgøres. Som anmelder skal du her udfylde oplysninger om fx afdødes formue, eventuel gæld, ægtefælle eller samlever, livsforsikringer og om der er børn under 18 år. Det er nødvendige oplysninger, som vi som bedemænd ikke kan udfylde for dig, fordi det handler om økonomi og juridiske forhold.
For at gøre det nemmere tilbyder vi, gennem vores samarbejde med advokater, en times gratis hjælp til dig i denne proces. Derudover anbefaler vi, at du kontakter skifteretten direkte, da procedurer kan variere, og de har den mest præcise information.
Vi står selvfølgelig klar til at forklare, hvad der skal ske, og svare på dine spørgsmål undervejs. Vores opgave er at gøre det overskueligt, så du kan føle dig tryg hele vejen. Har du brug for hjælp, kan du altid kontakte din lokale bedemand hos Min Afsked – vi er her for at støtte dig i en svær tid.
Andre muligheder for hjælp
Ud over den offentlige begravelseshjælp kan der også være mulighed for yderligere støtte fra pensionsordninger, fagforeninger eller andre private ordninger. Hvis der slet ikke er nogen midler til at dække udgifterne, kan der i visse tilfælde oprettes en kommunalsag. Læs mere om dette i vores indlæg om kommunal begravelseshjælp.
Du er ikke alene
Vi ved, hvor vigtigt det er at have ro midt i sorgen. Derfor står vi ved din side hele vejen – med omsorg, klarhed og respekt for dine ønsker. Har du spørgsmål, eller ønsker du en uforpligtende samtale? – vi er her for dig, når du har brug for det.