Den sidste afsked | Se alle mulighederne her | Kontakt os i dag

Dødsfald

Den sidste afsked

Der er flere muligheder at vælge imellem, når den sidste afsked skal planlægges. Det er afdødes og familiens ønske om kistebegravelse eller urnebegravelse, som afgør om den sidste afsked skal være en begravelse, bisættelse eller en borgerlig ceremoni.

 

Begravelse

Ved en begravelse afholdes højtideligheden først i en kirke eller i et kapel. Dernæst bæres kisten ud til graven, hvor den sænkes i jorden. Ved begravelsen får pårørende mulighed for at sige det sidste farvel. Det er her, at venner, familie og bekendte mødes for at mindes den afdøde.

 

Bisættelse

Ved bisættelse holdes højtideligheden først i en kirke, kapel eller andet steds. Dernæst bæres kisten ud til rustvognen, og kisten køres til krematoriet. Når urnen er klar, kan den sættes i jorden ved en lille højtidelighed. Ønskes der, at afdøde skal bisættes ved de ukendtes grav, er der også mulighed for dette.

 

En borgerlig ceremoni

En borgerlig ceremoni kan være en god mulighed, når afdøde ikke er medlem af folkekirken. Her kan der afholdes en ceremoni efter eget ønske uden kirke og præst. Borgerlige ceremonier kan afholdes i haven, på stranden, i et forsamlingshus, i hjemmet eller hvor I end ønsker at afholde ceremonien, for bedst af afspejle afdøde.

 

Hvad hjælper bedemanden med?

Som bedemand hjælper vi med alt det praktiske, så I kan få præcis den begravelse eller bisættelse, som I ønsker for jeres kære. Alt hvad vi tilbyder, kan tilpasses efter jeres ønsker, hvis der eksempelvis er noget, som I ønsker at drøfte eller håndtere selv.

Min Afsked værner meget om omsorg, og tilbyder at følge jer hele vejen igennem jeres forløb. Vi klarer alt fra anmeldelse af dødsfald til rustvognskørsel. Hvis det ønskes, deltager vi også gerne i ceremonien og sørger for at, I føler jer i trygge hænder gennem forløbet.

 

“Min sidste Vilje”

I er også meget velkomne til at kommer forbi vores forretninger og hente “Min sidste Vilje”. Det er et dokument, der beskriver praktiske ønsker i forbindelse med ens død. Det kan være rigtigt rart for pårørende, at man har taget stilling til sine ønsker, så de pårørende ikke behøver at tage en masse svære beslutninger midt i deres sorg.