Den sidste afsked
Sorg
Vi oplever alle sammen sorg på et tidspunkt i vores liv. For når man elsker hinanden, så gør det ondt, når en af vores kære går bort.
For nylig har hele Danmark oplevet tabet af vores folkekære nationalskjald, Kim Larsen, og i den forbindelse har mange delt en offentlig sorg. Forskellige har mærket sorgen og hyldet hans minde ved at sætte lys i deres vindue, høre hans sange på fuld skrald, og fortælle historier om dengang, man mødte ham i byen.
Hvis du har været forbi min afsked, har du nok læst digtet om at miste. Det hænger ud mod gaden og lyder sådan her:
Døden er som et skib, der sejler bort med en af vore kære. Vi står på stranden og ser det forsvinde.
Det bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst helt ud i horisonten, der hvor himmel og hav mødes.
Vi ser på hinanden og siger “Nu er han væk”.
Men ligeså sikkert er det, at der på den anden side står nogen, der siger: “Se, der kommer han”.
Det gør ondt at miste, men det er heldigvis fordi man har et forhold til den afdøde, som betyder at det er trist at mangle personen. Vi fortæller historier, synger sange, kigger på billeder, deler sorgen med hinanden så det ikke føles så tungt.
Når en elsket person går bort, ser man det på menneskerne, der havde vedkommende kært. Når sorgen har lagt sig lidt – og man er kommet sig over den værste krise – så mærker man forhåbentlig kærligheden, der går hånd i hånd med sorgen. Den person, man har mistet, var en unik tilstedeværelse i jeres liv. Når det ikke føles uendeligt tungt mere, efter et tab, kan det være rart at tænke på den tilstedeværelse, I skabte sammen. Hvordan I formede hinandens liv og sammen flettede en fælles historie, som kan leve videre i jer, der står tilbage. Det kan være meget rart at kigge på de fysiske ting, der forbandt jer, eller minder jer om en elsket person. I kan f.eks. gemme på breve, billeder, små (eller store) ting, der betød noget for lige præcis jer. Det kan tages frem når sorgen føles rigtig stor, og så sidde lidt i sorgen mens det føles tungt og uendeligt. Det kan lægges væk igen når man er klar til at gå videre.
Hos min afsked bruger vi digtet ovenfor, for at vise, at der er lys for enden af tunnelen. Alle, der elsker, må bære på en sorg. Det bliver lettere med tiden. Men husk på kærligheden, når du mærker sorgen.