Kategori: Hvad gør man?

Flytning af urne

 

Familier flytter jo nogle gange fra én landsdel til den anden. Nogle vælger så at flytte et gravsted til det nye sted, hvor man bor, således at man kan besøge graven. Men så kommer spørgsmålet jo op om 1) kan man tillade sig det? og 2) hvordan gør man?

 

 

Kan man tillade sig det?

Gravfred er den fred, man skænker afdøde ved at give dem en hvileplads – det vil sige afdødes hele legeme eller resterne heraf. Krænkelse af gravfred, heriblandt gravsten og beplantning, er strafbar efter Straffeloven paragraf 139. I lovgivningen kalder man gravfred for “fredningstid”, og det refererer til den længde tid, et gravsted ikke kan nedlægges.  Fredningstiden for er kistegravsted er mindst 20 år, og urnegravsted mindst 10 år, men de forskellige kirkegårdes jordbundsforhold bestemmer om fredningstiden er længere end minimumskravet. På den måde er man sikker på – hvis graven altså er helt urørt – at alt i graven er nedbrudt og forgået, inklusive kiste eller urne. Det er dog ikke muligt at flytte et kiste-gravsted.

 

Hvad siger etik og moral?

Det er jo forskelligt, hvordan de enkelte personer føler omkring urneflytning og gravfred. På den ene side kan man sige, at afdøde burde få lov til at få ro der, hvor pårørende og evt. afdøde har valgt at afdøde skal ligge. På den anden side har det også noget at sige, at afdøde og pårørende får mere ud af, at pårørende kan besøge sin kære og have dem tæt på sig. Nogle siger, at et gravsted er jo mest for de pårørendes skyld. Med det sagt, så er det jo op til de pårørende, om de føler, at de får mest ud af at have gravstedet tæt på sig, så man kan besøge gravstedet så tit, man har lyst og brug for det. Hos min afsked gør vi os ikke dommere over den slags, men er til rådighed hvis du har flere spørgsmål.

 

Men der er nogle betingelser som skal være opfyldt:

  1. Den, eller de, som har brugsret til gravstedet, samt de nærmeste pårørende, skal være enige om urneflytningen.
  2. Hvis urnen skal flyttes til en anden kirkegård, skal den modtagende kirkegård acceptere modtagelsen.
  3. Man skal være villig til at dække omkostningerne.
  4. Og urnen eller asken skal kunne påvises! Det er dog sjældent noget problem, med mindre der er gået mange år siden nedsættelsen.

 

 

Hvordan gør man?

 

Hvis man beslutter sig for at flytte et urnegravsted til en anden kirkegård, skal man have tilladelse til det. Det koster selvfølgelig noget at sætte gang i papirarbejde, gravning, transport og diverse.

 

Tag kontakt til kirkekontoret for det sogn, hvor afdøde har sit nuværende gravsted. Hvis gravstedet er gammelt, bør man være forberedt på at urnen kan være opløst, og at der i så fald skal en ny urne tilkøbes. Man kan købe en urne på nettet eller igennem en bedemand. Hvis du køber hos min afsked, kan du se hvad vi har på lager, samt hvad der kan bestilles hjem. Du kan også se et udvalg her.

 

Når urnen er gravet op, bliver indholdet transporteret til det nye gravsted. Når urnen kommer til det nye gravsted, foregår en ny urnenedsættelse. Man køber altså et nyt gravsted, og dette har så igen minimum 10 års gravfred.

 

Hvis du har flere spørgsmål til hvordan processen foregår, er du velkommen til at komme ind i en af vores butikker eller ringe.

 

Du kan finde vores butikker her:

Skrågade 4                                   Vesterbro 49

9400 Nørresundby                   9000 Aalborg

 

Tlf. 26 44 02 41

Planlæg din begravelse

Har du nogensinde overvejet din egen begravelse? Måske tænker du, at det er for morbidt at diskutere. Men de fleste har alligevel en idé om, hvordan deres egen skal foregå. De fleste har taget stilling til om man vil …

  • Brændes eller begraves
  • Have præst eller anden gejstlig person med eller om det kun skal være familie/venner
  • I de Ukendtes eller have sit egen gravsted – måske familiegravsted, måske spredes på havet

Og så videre

 

Så hvorfor ikke have en samtale med dine nærmeste om det? Hvis nu dine nærmeste synes, det er en mærkelig samtale, så kan du jo skrive det ned i Min Sidste Vilje (som du kan få, helt gratis, hvis du kommer og besøger os). Det gør det også en del nemmere for dine nærmeste, og det kan også give dig en ro i maven ved at vide, at du har styr på den sag. Læg Min Sidste Vilje sammen med vigtige ting, f.eks. pas og lignende.

Hos min afsked har vi gerne samtalen sammen med dig. Vi har kendskab til lovgivning og regler, priser og beliggenhed. Det er muligt at forudbetale din egen begravelse eller bisættelse, hvis du har lyst og mulighed. Det er vigtigt for os, at du og dine pårørende føler, at jeres behov og ønsker bliver efterlevet så godt som overhovedet muligt.

Mange, der planlægger sin egen højtid har en grund til det. Det kan for eksempel være egen sygdom eller død i familien, som har vist, hvor vigtigt det kan være, at planlægge sin egen højtid. Andre vil gerne sikre sig, at deres ønsker bliver overholdt. Det kan være, at man ønsker en helt speciel sang bliver sunget, eller et digt eller forskrevet tale blive læst op. Nogle ønsker at få medaljer eller personlige effekter med, det kan for eksempel være en guitar eller en speciel bamse. Hvis du holder med et hold i din yndlingssport, har andre valgt at have en holdtrøje på.

Måske ønsker man, ligesom Master Fatman  at deltagere skal have farverigt tøj på samt en farverig kiste. Det kan godt lade sig gøre at planlægge, hvis du skriver dine ønsker ned.

Hvordan tager man snakken?

Du finder det måske lidt svært at tage snakken op med dine nærmeste. Men vi anbefaler alligevel at du vender emnet med dine nærmeste. Man er muligvis ikke ved sine fulde fem, når man er på sygdommens rand, så derfor er det rart at have styr på sagerne før da. Hvis dine kender dine overvejelser, er de nok mere tilbøjelige til at ’være med på vognen’ og sørge for at udleve dine ønsker.

Her er nogle mulige samtale-startere:

  • Jeg læste en artikel forleden om…
  • Kan du huske faster Annas begravelse? Jeg kunne godt lide, da …
  • Har du hørt om prinsgemalens valg? Hans aske blev spredt på vandet, det kunne jeg også godt tænke mig. Man skal bare have underskrevet dette dokument
  • Så du billederne fra (f.eks. Master Fatman) højtidelighed? Jeg vil gerne have at folk har (farverigt tøj, spiller musik, donerer penge til en fond, …) når det bliver min tid

 

Hvis du vil være helt sikker på, at dine ønsker kan gå i opfyldelse, kan du jo tage forbi din lokale bedemand og snakke med dem om hvordan det hele skal foregå.

 

Du kan finde os her:

Nørresundby:                              Aalborg:

Skrågade 4, st.                            Vesterbro 49  

94000 Nørresundby                  9000 Aalborg

 

Du kan også ringe:

Tlf. 2644 0241

 

Askespredning på vand

Søurner med Limfjorden i baggrunden

Hvad er askespredning?

Askespredning på vand vil sige, at man vælger at sprede sine jordlige rester i åbent vand. Efter bisættelse og kremering placeres asken i en urne og denne urne tages med ud til åbent vand.

Der er mange grunde til at ønske at få sin aske spredt over åbent vand. Nogle vælger blandt andet askespredning fordi de har en tilknytning til havet, heriblandt fiskere, sømænd eller lignende. Prinsgemalen valgte også denne mulighed tidligere i år. Faktisk valgte han at dele asken, så halvdelen kunne spredes i vand og den anden halvdel nedsænkes i jord. Andre vælger askespredning fordi det er mere anonymt end et gravsted – begge begrundelser er helt gyldige valg og er komplet op til afdøde og pårørende.

Hvordan gør man?

Ved askespredning får pårørende udleveret urnen med afdødes aske i. Dette foregår efter evt. højtidelighed, og giver anledning til et yderligere farvel til sin kære. Urnen tages med til søs og spredes. Da urnen er specielt lavet til dette formål er der en perforering i låget som gør det muligt at åbne på det rette tidspunkt. Askespredningen kan være en yderligere, intim afsked med afdøde. 

Det er nemt at tilkendegive, at man vil have sin aske spredt på havet. Du kan enten hente den officielle blanket fra borger.dk lige her (åbnes i nyt vindue) og printe denne ud, eller blot nedskrive på papir, at man har ønsket om askespredning over åbent vand. På papiret skal der stå navn, adresse, CPR-nummer, dato og underskrift. Før 2009 skulle Kirkeministeriet godkende ønsker om askespredning, men det er siden da blevet forenklet. Nu skal man blot tilkendegive sit ønske skriftligt. Hvis man ikke har fået skrevet sit ønske ned, kan pårørende dog godt anmode om tilladelse, såfremt der ikke er tvivl om, at afdøde havde et ønske derom.

Hvor må man sprede aske?

Det er rimeligt frit, hvor man kan sprede aske, så længe det er åbent vand med en strøm og 200 m fra land. Det vil sige, at man ikke må sprede aske i søer. Derudover skal spredningen foregå på en sømmelig måde, som ikke forstyrrer andre eller vækker opsigt. Man må heller ikke sænke urnen i vandet – en såkaldt søurne bruges, når man skal sprede aske over vand, da der er en åbning i urnen som er lavet til formålet. Almindelige urner skal lukkes forsvarligt. Det vil sige, at låget bliver limet fast så der ikke er risiko for at noget kommer ind eller ud af urnen, når denne nedsænkes. 

En bedemand vil for det meste have mulighed for at imødekomme ønske om askespredning, enten ved egen båd eller formidling af kontakt til kommerciel båd eller færge.

Man kan få søurner i flere smukke motiver, som vist på billedet.  Når man har spredt asken skal søurnen destrueres. Den kan afleveres på din lokale genbrugsplads.

Huskeliste ved dødsfald

 

Hvad skal du huske når en, du elsker, dør? Når man står midt i sorgen forekommer det tit, at man er mere glemsom end normalt. Det er helt naturligt. Derfor er det rart at have en huskeliste/tjekliste, så du ikke glemmer nogle af de vigtigste ting. Du kan finde listen i et print-venligt download her (åbnes i et nyt vindue). Listen er et hjælpemiddel, som kan bruges som udgangspunkt. Det vil sige at listen nok ikke har alt det, du måske skal tænke på. Men det er forhåbentlig et godt sted at starte.

OBS: Skifteretten lukker alle konti, også fælleskonti, når en person dør. Banken vil være behjælpelig med at betale regninger løbende, samt et beløb til daglige indkøb og lignende.

 

Personlige papirer til bedemand/kirkekontor

  • Dåbs- eller fødselsattest
  • Sygesikringsbevis eller CPR-bevis
  • Evt. vielsesattest, ægtefælles dåbsattest
  • Evt. separations/skilsmissepapirer
  • Evt. ”Min Sidste Vilje”

Arrangement

  • Tidspunkt for begravelse eller bisættelse
  • Evt. udsyngning
  • Mindesamvær – sted, tid, antal deltagere
  • Dødsannonce
  • Hvem skal bære kisten?
  • Tøj afdøde skal have på i kisten
  • Evt. valg af sange eller salmer

Sundhed

  • Tandlæge/lægeaftaler
  • Hjælpemidler fra kommune eller lignende
  • Indkaldelse fra sygehus og læge m.v.
  • Aflevere medicin på apotek

Boligforhold

  • Opsigelse af lejlighed
  • Husleje og kontrakt – også ældrebolig
  • Tømme køleskab og fryser
  • El-forsyning
  • Fjernvarme/gas/olielevering
  • Vandforsyning
  • Vinduespudser
  • Skorstensfejer
  • Snerydning

Abonnementer

  • Aviser, magasiner, dagblade osv.
  • Telefon
  • TV-pakke
  • Internet
  • Streaming-tjenester (Netflix, HBO, Spotify, Viaplay, og lignende)
  • Medielicens
  • Foreninger og klubber
  • Fagforening
  • Kontokort
  • Biblioteksbøger, der skal afleveres
  • Foreningsmedlemskaber
  • Betalingsservice

Personlige ejendele

  • Omregistrering af bil/båd/knallert
  • Våben – kontakt politi hvis du er i tvivl
  • Leje af computer, fjernsyn, mobiltelefon

Forsikringer

  • Indboforsikring
  • Bilforsikring
  • Ulykkesforsikring
  • Private pensionsforsikringer
  • Skatteforhold, der skal ændres ved ægtefælle

Sociale medier

Disse sider kan nogle gange slettes eller gøres til mindesider – ofte ved at udfylde en formular online.

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • Tumblr
  • LinkedIn

Vi håber, du finder denne liste behjælpelig i en svær tid. Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Min Sidste Vilje

 

Min Sidste Vilje er et dokument, der beskriver dine praktiske ønsker i forbindelse med din død. Her findes dine specifikke ønsker til hvordan lige præcis du ønsker, at det skal foregå. Det kan være rigtigt rart for pårørende, at du har taget stilling til dine ønsker, så dine kære ikke behøver at tage en masse svære beslutninger for dig, midt i deres sorg.

Du kan hente hæftet Min Sidste Vilje i langt de fleste bedemandsforretninger, helt gratis. Du er selvfølgelig velkommen i forretningen i Nørresundby, hvor du kan få et hæfte. Vi kan også tage en samtale, hvis du har lyst.

 

Praktiske beslutninger

I hæftet kan du tage stilling til de praktiske beslutninger, heriblandt kiste og eventuel urne. Du kan skrive ned om du ønsker en specifik farve eller materiale. De fleste vælger en hvidmalet kiste, men vi tilbyder også en rigtig fin naturlig kurvekiste. Nu kan man også vælge kister, som er malet i alle tænkelige farver, så hvis du har en farve der kendetegner dig, kan det være et valg.

I Min Sidste Vilje kan du også skrive dine ønsker om blomsterdekoration, hvis du har en yndlingsblomst eller et farveskema, du gerne vil have. Der tages også stilling til, om du ønsker en specifik præst, kirkegård eller kapel, der har betydning for dig eller blot er tæt på dine kære. Det kan også markeres hvem du ønsker som kistebærere.

Der skal også tages stilling til, om du vil have et anonymt gravsted, plæne med sten, eller kolumbarium. Hvis du og din familie har et eksisterende gravsted, kan dette også markeres.

Annoncering kan også markeres. Hvis du har nogle ord, du gerne vil indrykke efter din død, kan disse skrives ned i Min Sidste Vilje. Hvis du har ønsker til specifikke publikationer, kan dette også markeres.

 

Personlige beslutninger

I Min Sidste Vilje kan du tilkendegive, om du ønsker at dø på hospice eller derhjemme, så vidt muligt. Ønske om kremering eller begravelse kan også markeres her, samt om du har testamenteret dit legeme til videnskaben – og i så fald hvilket institut.

Hvis du gerne vil begraves i en yndlingskjole eller en sportstrøje, der har speciel betydning for dig, kan du også ønske at blive iklædt dette. Nogle har også personlige objekter, de gerne vil have med i kisten. Det kan være en bamse, et kamera, billeder og lignende.

Har du ønsker til specifikke salmer eller sange, kan disse også skrives ind i Min Sidste Vilje. Det ses mere og mere, at man vælger en sang, der har betydning for afdøde og pårørende. Således kan en højtidelighed gøres meget personlig.

 

Online liv

Nu om dage har (næsten) alle et liv online. Facebook, Instagram, LinkedIn, osv. Her kan du angive, hvad der skal ske med dine profiler på Internettet, f.eks. om de skal lukkes ned eller gøres til mindesider. For at dine pårørende kan agere på dine vegne, kan du skrive ned hvad eventuelle brugernavne og koder er.

 

Hvis du har flere ønsker, kan disse også vedlægges Min Sidste Vilje. På den måde kan dine nærmeste se hvad dine ønsker er og agere derefter. Mange pårørende finder det enormt trygt at vide præcis, hvad deres kære gerne ville have, der skulle ske, da det kan være svært at navigere i de bedste muligheder, mens man står midt i sorgen.

 

CuddleCot: Når et lille barn dør

Det er utroligt svært, når et barn dør. Det kan føles helt ubegribeligt hårdt og brutalt, især hvis jeres barn tages fra jer indenfor få timer. Det er vigtigt at få muligheden for at sige rigtigt farvel, hvis I har lyst og brug for det. På hospitalet kan I blive tilbudt en CuddleCot, så I kan få jeres barn med hjem indtil I er klar til afsked og højtidelighed.

CuddleCot er en engelsk opfindelse, som bruges i 95% af britiske, skotske og irske hospitaler og nu er brugen også ved at sprede sig i de europæiske lande, herunder Danmark. Eksperter indenfor jordemødre og sorg opfordrer at familien, især forældre og eventuelle søskende til det afdøde barn, til at tage sig tid til at mindes.

Når I får CuddleCot med hjem, er den nem at bruge. CuddleCot er en kølepude, som giver jer muligheden for at sige farvel i jeres eget tempo. Puden kan indsættes i barnets seng, vugge eller lift, så jeres barn ligger trygt og rart i jeres hjem.  Mange vælger at bruge denne tid på at putte og skifte barnet, tage aftryk af fødder og hænder, kysse og kramme, tage billeder og lave minder sammen. Denne tid er helt uvurderlig for en familie, som mister sin kære. CuddleCot sørger for, at der er tid nok. Her kan familie og venner også få mulighed for at sige farvel og se barnet en sidste gang.

Mange forældre og pårørende oplever at de ikke får lov, eller ikke får at vide at de har lov, til at se deres afdøde barn i perioden før højtideligheden. Nogle takker nej til tilbuddet og fortryder det desværre senere. Det er selvfølgelig enormt trist, hvis der er et behov for at holde om og mærke barnet før der bliver sagt rigtigt farvel. En afsked bør foregå efter jeres behov og ønsker, så vidt muligt. CuddleCot er derfor en rigtig fin mulighed for jer, som gerne vil have jeres barn med hjem eller blot tilbringe lidt mere tid sammen.

 

Nedenfor kan du se et billede af CuddleCot, når den er opsat. Systemet er diskret og fylder ikke meget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CuddleBlanket: Når et større barn dør

  

 

Det er utroligt svært når et barn dør, så lang tid før sin tid. Det kan også føles hårdt og brutalt når jeres barn bliver taget fra jer, indenfor få timer. CuddleBlanket er et produkt, som giver forældre og pårørende muligheden for at sige farvel til et større barn, i deres eget tempo. På hospitalet kan I derfor blive tilbudt CuddleBlanket så I får tid nok. Mange ved desværre slet ikke, at det er en mulighed for jer, der har mistet et barn. Nogle takker også nej til tilbuddet, og fortryder det desværre senere, når det ikke længere er en mulighed.

CuddleBlanket er en engelsk opfindelse, som er ved at sprede sig til andre europæiske lande, herunder Danmark. Eksperter indenfor jordemødre og sorg opfordrer familien, især de direkte pårørende (altså forældre og eventuelt søskende), at tage sig tiden til at mindes, når de mister et barn.

CuddleBlanket, som er et afkølingssystem, som lægges omkring afdøde og I kan derfor have jeres barn derhjemme i nogle dage (2-3 afhængig af omstændigheder) før en højtidelighed. CuddleBlanket er nem at anvende, og kan lægges i barnets seng, så jeres barn ligger trygt og godt i jeres eget hjem. Dette giver jer muligheden for f.eks. at lave aftryk af fødder og hænder, tage billeder, kysse og kramme, skrive breve og lave tegninger til jeres kære. Det giver også søskende og andre pårørende muligheden for at se barnet, og forstå hvad der er sket. I kan også, helt privat, sige de ting der skal siges og synge de sange der skal synges. Afskeden bør, så vidt muligt, ske efter lige præcis jeres ønsker og behov, og derfor er CuddleBlanket en rigtig fin mulighed for jer, der har mistet en af jeres kære.

Nedenfor kan I se et billede af CuddleBlanket, her vist udfoldet på gulvet i bedemandsforretningen i Nørresundby. Som I kan se, passer størrelsen til selv større børn og også voksne.

 

 

5 skridt: Et overblik for pårørende

Vi oplever desværre tit at blive ringet op af en person i sorg, som simpelthen ikke ved, hvad det første skridt er, når en af sin kære er død. Derfor har vi skrevet dette indlæg som overblik for pårørende, over hvad der skal ske, så du er forberedt. Det kan nemlig føles som en meget indviklet situation oveni at man sørger over en, man elsker. Denne guide er til alle, der undrer sig over processen og hvad der egentlig skal ske før en begravelse eller bisættelse, hvad der skal medbringes og hvordan processen foregår.

 

Her ses et billede af en af de smukke kurvekister, vi tilbyder 

 

Skridt 1: Ring til en bedemand

Som sagt har vi før oplevet at telefonen ringer og personen i den anden ende fortæller, at de desværre ikke ved, hvad de skal gøre og hvem de skal kontakte. Det er helt korrekt at gøre: Det første skridt er nemlig at ringe til en bedemand, som vil arrangere højtideligheden lige præcis efter jeres ønsker. Bedemanden vil så arrangere et møde, hvor i sammen taler om jeres og afdødes ønsker til den forestående begravelse eller bisættelse. Vi kommer gerne hjem til jer for at tale om jeres og den afdødes ønsker og muligheder. I er selvfølgelig også velkomne i forretningen i Nørresundby eller Aalborg. 

Skridt 2: Mødet

Når mødet er arrangeret, sætter vi os sammen og taler om jeres ønsker og krav til den forestående begravelse eller bisættelse. I dette møde giver bedemanden et overblik for pårørende om, hvad der helt nøjagtigt skal ske i de kommende dage og uger.

Hvad skal man have med? Du skal blot medbringe afdødes cpr-nummer. Har afdøde udfyldt hæftet Min Sidste Vilje bør denne også medbringes.

Skridt 3: Planlægning

I dette skridt taler vi om alt det praktiske, der skal foretages. I skal tage stilling til om afdøde skal have en begravelse eller en bisættelse. Der er også mulighed for en borgerlig højtidelighed, hvis afdøde ikke er medlem af den danske folkekirke eller er medlem af et andet trossamfund.

Begravelse:

Hvis afdøde skal begraves, skal der her tages beslutning om hvilken kiste der passer jer bedst. Vi tilbyder almindelig hvid kiste, naturkiste og kurvekister, som kan ses under Produkter (link åbnes i en ny fane). Der er også mulighed for at vælge kister i alle tænkelige farver.

Bisættelse:

Hvis afdøde skal bisættes, skal der her tages beslutning om hvilken urne, der passer jer bedst. Vi tilbyder urner i et væld af farver, samt med eller uden udsmykning, som kan ses under Produkter. Hvis afdøde ønskede at blive spredt på åbent hav, findes der smukke urner til denne anledning.

Under planlægningen kan bedemanden også rådgive om skifteret samt ansøge om begravelseshjælp. Bedemanden vil i dette skridt også anmelde de relevante oplysninger til offentlige myndigheder, herunder kirkeministeriet. Når dette er gjort vil informationerne automatisk gå videre til skifteretten, m.m.

Hvis afdøde eller pårørende har tilknytning til et bestemt sogn eller præst, kan bedemanden også hjælpe med at tage kontakt og planlægge herefter.

Derudover har en bedemand ofte samarbejde med blomsterbindere og stenhugger, som vil give jer en smuk højtidelighed og afsked.

I dette skridt vil vi også tale om ønsker til salmer eller personlige sange, som har betydning for jer og afdøde. Det bliver stadig mere normalt at vælge en sang som betyder noget for pårørende og afdøde, da højtideligheden da bliver mere personlig og kan være med til at sige sin afsked på den helt rigtige måde.

En traditionel, hvid kiste med en smuk bårebuket af røde roser. Overblik for pårørende

Skridt 4: Ilægning af afdøde i kiste

Nu skal afdøde lægges i kiste og pårørende må gerne være med i dette skridt, men nogle vælger at undlade. Dette foregår på oftest på hospice, plejehjem eller på kapel. Det kan også foregå derhjemme, hvis afdøde døde i hjemmet. I denne sammenhæng kan I vælge at foretage en udsyngning af afdøde før kisten lukkes. Dette kan være en smuk og intim afsked før højtideligheden finder sted.

Skridt 5: Højtideligheden afholdes

Nu afholdes højtideligheden, ofte i kirke eller på kapel. Hvis det er en borgerlig højtidelighed kan dette foregå næsten efter eget ønske. Her er der mulighed for at holde højtideligheden i hjemmet, i haven, i skoven eller et andet sted der holder værdi for afdøde og pårørende.

Begravelse: Hvis det er begravelse, bæres kisten til graven efter ceremonien.

Bisættelse:  Hvis det er en bisættelse køres kisten til krematorium efter ceremonien. Derefter kan der afholdes en højtidelighed ved urnenedsættelse. Hvis afdøde ønskede at få sin aske spredt på åbent hav, er der også mulighed for at sige afsked ved denne anledning. Du kan læse mere om askespredning her.

(Skridt 6: Opfølgende samtale)

Hos Min Afsked holder vi altid en opfølgende samtale, hvor vi gerne vil høre hvordan I har det og hvordan jeres oplevelse var. Vi vil være med og støtte hele vejen, og sørge for at alting foregår præcis efter jeres ønsker. Det er vigtigt for os at du og dine kære får en tryg og værdig oplevelse i en svær tid.

 

Vores arbejde

Hos min afsked går vi op i af afmystificere døden og forhåbentlig gøre det lettere at tale om. Derfor skriver vi disse indlæg og laver videoer, som giver indblik i bedemandens arbejde samt overblik for pårørende. Følg med her på bloggen eller på vores Facebookside. Vi har også en Instagram-konto, som du kan følge og se mere indhold på. Her deler vi bl.a. når vi har undervisning og laver foredrag til SOSU-studerende og mange andre. Hvis du er interesseret i et foredrag kan du sende en e-mail til else@minafsked.dk. 

 

Du er også velkommen til at ringe eller besøge en af vores butikker:

min afsked.dk

Tlf 26 44 02 41

else@minafsked.dk

Vesterbro 49, 9000 Aalborg

Skrågade 4, 9400 Nørresundby

Kontakt

Else Louise Mikkelsen

+45 26 44 02 41

Else@minafsked.dk

 

Ditte Marie Garder Damholdt

+45 22 64 44 55

Ditte@minafsked.dk

 

Butikker

V. Else Louise Mikkelsen

Butik Aalborg | Vesterbro 49 | 9000 Aalborg

Butik Nørresundby | Skrågade 4, st. | 9400 Nørresundby